2004

I ØLentusiasteN nr. 22 (marts 2004) står der at Jan Drilling er valgt til landsbestyrelsen og kan besmykke sig med titlen regions og lokalafdelingskoordinator.

I ØLentusiasteN nr. 23 (juni 2004) står Lars Hansen pludselig som kontakt for lokalafdeling Aalborg i forbindelse med et arrangement 11/9 2004.

ØLentusiasteN nr. 24 (september 2004) har Claus Søgaard på forsiden og inde i bladet er der en artikel om det nye mikrobryggeri i Aalborg. I kalenderen nævnes et arrangement lørdag den 9. oktober, hvor der er historisk ølforedrag og smagning ved Torsten Hansen. Der ud over annonceres medlemsmøde med spisning den 13. november. Det må være julesmagningen.

I ØLentusiasteN nr. 25 (december 2004) står der at Nick Sharpe modtager Regionens Ølpris 2004.

I ØLentusiasteN nr. 25 (december 2004) står der i kalenderen at Anders Dannevig er regionsformand og Torsten Sørensen er regionsnæstformand samt at Michael Norre er lokalformand og Lars Hansen er lokalnæstformand. Der indkaldes 13. december kl. 19 til Årsmøde for Region Nord og Lokalafdeling Aalborg på Søgaards Bryghus. Søgaard er så venlige, at de vil være vært ved et glas øl. På dette møde vælges Allan Carlé som lokalformand for lokalafdelingen og Lars Hansen fortsætter som lokalnæstformand. Der oprettes et aktivitetsudvalg som Gert Svanborg Sloth indtræder i - han foreslås i øvrigt som lokalformand efter kun at have deltaget i ET møde i foreningen.